Web Analytics

Naturhealing og kontakt til naturens åndelige visdom

2025-05-03


Naturen som healer og åndelig vejleder. Forestil dig, at du sidder ved kanten af en skovsø. Solen spejler sig i det rolige vand, og en blid brise kærtegner din hud. Fuglene synger, mens du trækker vejret dybt ind og mærker en dybtfølt ro brede sig i kroppen. Dette er naturhealing – en dyb, instinktiv forbindelse til den naturlige verden, der kan give os lindring, balance og fornyet energi.

Hvad er naturhealing?

Naturen har altid været menneskets medicin. Den giver os luft at indånde, mad at spise og et sted at hvile

vores sjæle. Naturhealing handler om at lade naturens kræfter arbejde med os og i os for at fremme fysisk,

mental og følelsesmæssig velvære. Det er ikke kun en poetisk tanke – videnskaben har bevist, at tid i

naturen kan sænke blodtrykket, reducere stress og forbedre immunforsvaret. Naturhealing kommer i

mange former. Det kan være en stille gåtur i skoven, en meditation ved havet eller blot at røre ved

træernes bark og mærke forbindelsen til jorden. Mange oplever også healing gennem naturmeditation,

retreats, urtemedicin, energiøvelser, cirkelarbejde eller ved at modtage healing fra naturens elementer og

naturens åndelige liv.


Hvad kan du selv gøre for at opleve naturhealing?

Du behøver ikke tage på en lang retreat i ødemarken for at opleve naturens helende kraft. Små ændringer i

din hverdag kan gøre en stor forskel:

1. Gå barfodet – Jordforbindelse, også kaldet earthing, hjælper med at balancere kroppen og reducere

inflammation.

2. Træk vejret dybt i naturen – Bevidst vejrtrækning i grønne omgivelser kan give dig fornyet energi og

klarhed.

3. Sid stille i naturen – Bare det at være i en skov, ved en strand eller i en park uden distraktioner kan

berolige nervesystemet.

4. Lyt til naturens lyde – Bølgernes brusen, fuglenes kvidren eller vinden i træerne har en beroligende

effekt.

5. Brug naturens gaver – Drik urtete, bad i havet, lav en krans af blomster, find maden i naturens

mangfoldige spisekammer eller dyrk dine egne planter.


Hvor kan du få naturhealing?

Ikke al natur har den samme virkning. Forskellige naturområder har unikke energier og egenskaber, der kan

påvirke vores sind og krop på forskellige måder:

Skove – Træernes rolige tilstedeværelse giver en følelse af tryghed og jordforbindelse. Skovbadning kan

reducere stress og øge følelsen af velvære.

Havet – Lyden af bølgerne, den friske havluft og synet af det uendelige vand har en rensende og

beroligende effekt på sindet.

Bjerge – At opholde sig i bjergene kan give en følelse af frihed og styrke. Den friske bjergluft og den

storslåede udsigt kan give perspektiv og klarhed.

Enge og marker – At bevæge sig i åbne landskaber fyldt med vilde blomster og græs kan give en følelse af

lethed og forbundethed til jorden.

Søer og floder – Vandets beroligende bevægelser kan bringe indre fred og hjælpe med at slippe

bekymringer.


Hvad gør naturhealing for sindet?

Naturen fungerer som en katalysator for indre ro. Når vi træder ind i naturens rum, begynder vores krop og

sind automatisk at synkronisere sig med dens rytme.

Naturhealing har vist sig særdeles gavnlig ved:

Sænker niveauet af stresshormoner som kortisol.

Fremmer produktionen af lykkehormoner som serotonin og dopamin.

Giver mulighed for refleksion og selvindsigt.

Reducerer følelsen af angst og depression.

Skaber en følelse af forbundethed – både til os selv og til verden omkring os

Naturen kalder – vil du lytte?

I en tid hvor tempoet er højt, og stress er en del af hverdagen, er naturen vores fristed. Den kræver intet af

os, men giver os alt. Når vi åbner os for naturens helbredende kræfter, åbner vi os også for os selv.

Så næste gang du føler dig overvældet, så prøv at træde ud i naturen. Mærk vinden mod din hud, lyt til

lydene omkring dig, og træk vejret dybt. Naturen er altid klar til at tage imod dig – præcis som du er.


Naturens spirituelle visdom

Hvis du ønsker at forbinde dig endnu dybere til naturen og se endnu dybere i dig selv, er det muligt at

kontakte naturens åndelige liv og få svar på spørgsmål eller få afklaring på et bestemt område af dit liv. Der

eksisterer højtudviklede naturånder mange steder i den danske natur, som du kan kontakte og søge

vejledning i livets store spørgsmål og om din egen personlige og spirituelle udvikling.


Følgende uddrag er fra e-bogen "Naturånder & Kraftsteder"

Hvad er naturånder

Alt i naturen har en åndelig side. Naturen er lige så levende på åndeligt plan som på det fysiske. Med

sanserne og sindet åbent er det muligt at fornemme, betragte og kontakte det åndelige liv, der opretholder

og former naturen i al dens skønhed, visdom og magi.

Træerne, blomsterne, græsset, sandet, flinten, vandet, ja alt, hvad der skaber naturen, deler et

altoverskyggende behov med mennesket: behovet for kærlighed. Mød naturen med kærlighed, og den vil

åbne dørene til en guddommelig verden af visdom, fred og enhed med alt levende. Når vi bevæger os i

naturen eller sidder ganske stille, bliver vores tanker og følelser opfattet af naturens åndelighed. Udsender

vi kærlige tanker og fred med alt levende, vil naturen åbne et skatkammer af åndeligt liv.

Ifølge traditionel litteratur på området, folkehistorier, digte, folkeviser, eventyr og clairvoyantes

betragtninger kan naturånder deles op i fire hovedgrupper: vandånder, jordånder, luftånder og ildånder.

Disse inddeles i to overordnede grupper: naturånder og elementaler. I mine egne oplevelser med

naturånder og mine efterfølgende refleksioner har indtrykkene fra naturånder med individuel personlighed

og bevidsthed været de dominerende, uanset om det var træets ånd, et lille samfund af gnomer og småfolk

i en skovlysning eller højtudviklede naturvæsner, som vogter over hellige steder og landskabstempler. Også

energierne fra elementalerne, rene naturenergier uden personlig bevidsthed, har været stærke og

indflydelsesrige på mig.

Alt er energi i mere eller mindre fast form og stof. Naturen er grundelementernes levende og mangfoldige

udtryk.

De fire grundlæggende naturelementer kan kaldes vand, ild, jord og luft. Disse ur-elementer er altid

nærværende i det, vi kan kalde liv. Hvis vi for eksempel ser på vores eget liv, opstår det i vand, lever i luft og

bliver givet til jorden, vandet eller ilden, når den fysiske død indtræffer. Det er blot et enkelt eksempel på

menneskelivets pagt med naturen og det evige kredsløb.

I naturen er overgangen mellem ånd og materie sammenvævet. Energierne, hvori alt består, er i

bogstavelig forstand så levende, at udtrykket kan ses og opleves af alle, der opholder sig i naturen, i form af

planter, dyr og mineraler. Energier med åndeligt liv og bevidsthed er en levende virkelighed af ikke-fysiske

væsner og kan af et sensitivt menneske ses og/eller opleves som:

- Rene naturenergier

- Væsner med form uden bevidsthed

- Væsner med form og bevidsthed

- Formløse væsner med bevidsthed

- Særligt højtudviklede bevidstheder med og uden form

Jeg har valgt ordet "form" som betegnelse for de naturånder, vi ser med det indre, psykiske (clairvoyante)

syn som genkendelige eller mulige at beskrive. Alle typer naturånder er ikke-fysiske væsner. Beskrivelsen

"bevidsthed" dækker over naturåndernes evne til kontakt med mennesket og naturåndernes intellektuelle

plan.

Rene naturenergier

Alt i naturen er opbygget af energi og manifesteres som den fysiske natur, som vores fem fysiske sanser

opfatter. Ren naturenergi kalder jeg elementaler.

Elementaler er en energi uden bevidsthed. Det kan være svært som menneske at forestille sig fraværet af

bevidsthed – kun ren væren. Og endnu sværere er det at forestille sig en ren væren af kærlighed, ubetinget

guddommelig kærlighed. Ikke desto mindre er det, hvad elementalers tilværelse er. Evige pulserende og

vibrerende kærlighedsimpulser, der intet kan andet end at forme, opbygge, bevare og nedbryde den natur,

vi fysisk kan se med vores øjne.

Elementaler findes i al skabt natur og er mulig at se både med det fysiske syn og clairvoyant, det jeg har

valgt at kalde det psykiske syn. Elementalerne er en type samfund af naturånder, der skiller sig markant ud

fra samfund af gnomer. Elementalerne er et samfund af lysvæsner, der bidrager til og opretholder naturens

skønhed og harmoni – særligt steder, hvor der er en kombination af et naturligt kraftsted og et

menneskeskabt kraftsted, men i princippet findes de i al eksisterende natur og bidrager til farver, dufte og

former. Lysvæsnerne tager umiddelbart ikke kontakt til mennesker. Deres opgave er energiformidling til

naturens elementer, og derfor kunne de kaldes elementaler. En stor del af elementalernes arbejde, er det

vi mennesker kalder fotosyntese. Der er en overbygning af lysvæsnerne. Da der i samme samfund

eksisterer højtudviklede bevidstheder. Hvis vi forestiller os et særligt smukt naturområde vibrerende af små

lysende individer, der hver især bidrager med en del af naturens samlede skønhed, og der ovenover dette

netværk og omkring det lysende samfund 'sidder' højtudviklede, individuelle bevidstheder med hver deres

speciale, så kan det være et billede på opbygningen i naturen. Formløse og ekstremt højtudviklede. Deres

opgave er blandt andet at tilføre naturområdets lyssamfund den fornødne viden og bevidsthed til

skabelsen af skønheden og harmonien i området. Lysvæsnerne i sig selv leverer skønheden, men da det skal

foregå i en vis form for orden og tilpasning, er det ikke nok med elementalernes ubetingede

kærlighedsvibration. Der skal en bevidsthed til for at tilpasse niveauet.


Åndelige væsner med form uden bevidsthed

Visse typer inden for elementalere kan opfattes med form. Vandelementers naturånder er et eksempel på

åndelige væsner med form, men uden bevidsthed.

Formen, i hvilken de kan sanses, er ikke en form, der er håndgribelig i den fysiske verden, da denne type

naturånder skifter form, ligesom damp eller røg skifter form.

Åndelige væsner med form uden bevidsthed kan vi mennesker ikke kommunikere med. Vi kan iagttage dem

med både det fysiske og psykiske/clairvoyante syn.

Hvad disse åndelige væsner ikke besidder i bevidsthed, besidder de til gengæld i healings evner i så rigt et

mål, at de glædeligt deler ud af de healende energier – dag og nat, året rundt.

Vand er liv. Vandelementers ånder er blandt de største bidragsydere til healing af menneskets krop og sind.

Vands helbredende virkning fra kilder og søer er kendt og har været anvendt siden tidernes morgen overalt

i verden. For at modtage healing fra vandelementet er det nok blot at være i området. De områder, jeg har

fået kraftigst virkning fra, er typisk kystområder med skov, vandhuller, der ligger ved menneskeskabte

kraftsteder, og ved naturlige kilder, der i forvejen er kendt som helbredende kilder. Det er ved sådanne

typer vandelementer, at vi kan møde naturånder med form uden bevidsthed.


Åndelige væsner med form og bevidsthed

Jeg har her valgt ordet gnomer for typen af naturånder som har form og bevidsthed.

Gnomerne har blandt andet til opgave at sørge for, at naturens nedbrydning sker i rette proces.

Samarbejdet mellem elementaler og gnomer ses i denne proces med opbygning og nedbrydning meget

tydeligt. Åndelige væsner med form og bevidsthed er ofte den type naturånder, der indgår i folkehistorier

og sagn. De har mange forskellige navne alt efter deres geografiske placering og hvilken kulturel baggrund,

beskueren har. De mere kendte er hhv. trolde, gnomer, nisser, huldre, småfolket og vætter.

Det er muligt for os mennesker at opbygge et tillidsforhold til enkelte individer af åndelige væsner med

form og bevidsthed eller til hele samfund af denne type naturånder. Vi kan sanse gnomer med det psykiske

syn, men ikke med det fysiske syn. Kommunikationen mellem mennesker og gnomer foregår telepatisk med

ord eller korte sætninger i modsætning til kommunikation med højtudviklede naturånder, hvor det ofte vil

være symbolske udtryk efterfulgt af klarhed og indsigt. Det er ikke svært for os mennesker at føre en

samtale med en gnom. Udfordringen består i at vinde deres tillid, så de er åbne for samtale.

Gnomer følger en udviklingslinje parallelt med mennesket med grader af større bevidsthed til følge.

Samfund af gnomer består af arbejdende energier med både maskuline og feminine energier og en

tilhørende leder af samfundet. Gnomer har individuelle personligheder. Ledergnomen har typisk større

bevidsthed og personlighed end de øvrige gnomer, og denne har også kontakt til en overordnet

højtudviklet naturånd, der virker som vejleder for ledergnomen. Denne ledergnom har ansvaret for det

øvrige samfund og det resultat, samfundet frembringer.


Formløse åndelige væsner med bevidsthed

Klippeånder og træånder er eksempler på naturånder uden form, men med bevidsthed. Disse typer

naturånder med bevidsthed har ofte en markant personlighed. Særligt ledertræer har stor personlighed.

Når vi som mennesker har kontakt til naturånder med bevidsthed og personlighed, vil disse opleves som

værende uden for vores egen personlighed og bevidsthed.

Træånden oplever jeg som værende nemmest at få kontakt til. Bevidsthedsgraden varierer træerne

imellem, men som oftest vil der være et Ledertræ med en større grad af bevidsthed og visdom i en gruppe

af træer. Ledertræet vil ofte være et gammelt træ, og det vil virke mere reserveret end de øvrige træånder.

Når tilliden er skabt i trægruppen, er det forholdsvis nemt at få kontakt til Ledertræets ånd.

Naturånden, vi kan kalde Ledertræets sjæl, vil typisk tilhøre den gruppe, jeg kalder "særligt højtudviklede

åndelige bevidstheder med og uden form."

Det er ved træer med sådanne bevidstheder, at vi alle har mulighed for at modtage undervisning og

indsigtsfuld rådgivning til rejsen gennem livet.


Særligt højtudviklede åndelige bevidstheder med og uden form

Formløse naturånder på mesterplan kan bo i Ledertræer eller fylde et større naturområde. Kontakten til

disse afgøres ofte af naturånderne og sker ofte spontant. Det er de højtudviklede naturånder, der

kontakter os, hvis vi i dybe kriser opsøger naturen. Det er også denne type naturånder, der har det

overordnede ansvar for naturens tilstand og udvikling.

Når en højtudviklet naturånd åbner sig for os og tilbyder sin undervisning, er det starten på et længere

forløb og opbygningen af et personligt forhold til denne naturånd. Forholdet og kontakten kan

sammenlignes lidt med den, vi kan have med vores personlige skytsengle eller vejledere, blot er forholdet

med naturånden forbigående. Det vil sige, at det er den type vejleder, der indfinder sig i vores liv, når vi har

behov for netop dennes input, og som derefter stille og roligt trækker sig igen. Du kan altid opsøge træet

igen og få kontakt, men forløbet og undervisningen, som du kendte den, slutter, når du ikke behøver den

længere. En anden markant forskel fra naturånder og andre åndelige vejledere er, at du skal ud til det

pågældende fysiske naturområde for at kommunikere med naturånden. Andre åndelige personlige

vejledere kan typisk kontaktes gennem tankens kraft. Det siger lidt om, hvor tæt forbundet naturånders liv

er med vores fysiske verden. Portalen til naturåndernes verden er naturen.


Højtudviklede naturånder med form

Åndelige vogtere af hellige steder er højtudviklede og særdeles bevidste. Højtudviklede naturånder med

form kan være træånder, men typisk vil vi finde dem som vogtere af et menneskeskabt kraftsted. Når vi

besøger et kraftsted, kan de træde frem for vores psykiske syn. Kontakten kan også ske, ved at du pludselig

bliver opmærksom på en samtale i dit indre – en samtale mellem dig og noget andet. I begyndelsen vil du

måske tro, at det er en samtale med dig selv, men ret hurtigt vil det blive klart, at de ord, sætninger og svar,

der kommer, ikke er dine egne. Der er en udefrakommende individuel personlighed i naturen omkring dig,

og for det sensitive sind kan denne begynde at tage form og du vil opleve naturens personlighed.

Oplevelsen vil altid efterlade modtageren af kontakten i dyb eftertænksomhed, hvorefter en hurtigt

voksende klarhed vil indfinde sig. Højtudviklede naturånder kan bidrage væsentligt til det enkelte

menneskes åndelige indvielser.


Form og udtryk er kulturelt og individuelt betinget

Formerne, naturånderne sanses som, er ofte kulturelt og geografisk bestemt samt præget af beskuerens

personlige baggrund og generelle tilgang til livet. Det gør ikke de åndelige energier mindre virkelige, blot

gør det oplevelsen og kontakten fattelig for os fysiske mennesker. Kommunikationen er ofte telepatisk og

med ord, sætninger og symboler, der ligger langt fra vores rationelle hjerne. Samtalerne med naturens

bevidstheder er ofte spontane og tager ofte en uventet drejning. Kontakten og samtalerne med

højtudviklede naturånder vil altid efterlade indsigt, klarhed, eftertænksomhed og tilfredshed. Samværet

med lysverdener og elementalere vil have en healende effekt og lysne dit sind og tanker.